Nyheder

Bag boller i din nye brændeovn og udnyt brændet ekstra godt

Af: Avisredaktionen
Bag boller i din nye brændeovn og udnyt brændet ekstra godt     - Ny serie af højeffektive brændeovne fra Heta A/S udnytter 81 procent af træets varmeenergi, det er tæt på rekorden.

(AR) At der er god økonomi i at varme hjemmet op med en brændeovn - ja, det ved vist enhver. Og netop effektiviteten er der sat kraftigt fokus på i den nye serie af Scan-Line brændeovne fra Heta A/S i Lemvig. Det er lykkedes udviklerne hos Heta at udnytte hele 81% af træets varmeenergi, og det er noget nær ny rekord på området. Du kan justere ovnen mellem 1,5 kW og 7 kW - i begge ender af skalaen brænder den både glasruden og brændkammeret helt rent.

 

Ingen sod i stuen
Den høje effektivitet er ikke kun god for økonomien og miljøet, der udledes også mindre CO2 og færre partikler netop fordi, at det indfyrede træ forbrænder helt. Den rene forbrænding er i øvrigt med til at sikre, at brændeovnen i mange tilfælde højst skal tømmes for aske to gange om året. - Den primære årsag er dog, at alle de flotte brændeovne i Scan-Line serien er forsynet med en stor askespand på hele 8 liter. - Og nu vi er ved asken - selve brændkammeret er forsænket, så man ikke får aske og gløder ud i stuen, når man åbner den store glaslåge.

 

Rene flotte linjer der passer alle boligmiljøer
Når du køber en brændeovn, er det ikke kun varmen, du går efter. I dag udgør en brændeovn en del af stuens møblement, og så er det jo godt at vide, at Scan-Line 500 serien fås i et utal af varianter. - Overordnet set kan du vælge mellem ovale, runde og firkantede modeller. Du kan få den nye Scan-Line brændeovn med fedtsten hele vejen rundt, eller kun i toppen. Fedtsten er eminent til at holde på varmen, lang tid efter, at ilden er gået ud.

 

Brændeovnsbagte boller til kaffen
Du kan få brændeovnen i rustfrit stål. Og hold nu fast - du kan få den nye brændeovn med emaljerede kakler i 70 forskellige farver. Kaklerne er brændte ved 1200 grader, det gør at de er nærmest uforgængelige.
- Eller måske har du smag for modellen med indbygget bageovn, så du kan servere ægte brændeovnsbagte boller for hele familien!
- Hvis du vil se de flotte og funktionelle nye Scan-Line brændeovne, så klik dig ind på www.heta.dk - her kan du læse om alle de spændende detaljer, der gør Scan-Line til den flotteste og samtidig mest effektive brændeovn på markedet.

 

Billedtekst 1

Hvad siger du til at servere ægte brændeovnsbagte boller?
- Her ser du Scan-Line SL 520 med indbygget bageovn.

 

Billedtekst 2

Scan-Line 500 serien kan leveres i smukke emaljefarver, så der er helt sikkert også en farve, der passer til dit hjem.
Se mere på:  www.heta.dk