Nyheder

Brændets vinterhi pynter i haven

Af: AvisRedaktionen
Brændets vinterhi pynter i haven     Et flot pyramide-tag og jalousi-vægge giver dit brænde ly - og naboerne noget pænt at se på.

(AR) Skæve vakkelvorne brændeskure, som vi kender dem fra vores barndoms haver, er efterhånden et sjældent syn. De opfyldte deres funktion ved at holde brændet tørt, men med nutidens krav om skulle være praktiske, flotte og passe ind i husets og havens øvrige stil, får brændeskurene dumpekarakter.
Kontrasten til nutidens nyeste brændely fra firmaet PLUS er opsigtsvækkende.
Pyramidetag i rene linier giver et roligt og stiligt indtryk, der underbygges af væggene, som er lavet af nyudviklede jalousi-lameller. Det giver brændelyet et attraktivt, nobelt udseende, men det er ikke lamellernes eneste formål.
Jalousi-væggene tillader en større luftgennemstrømning i brændelyet, der kun er lukket på tre sider, så brændet bliver hurtigere tørt og ikke rådner, og derfor bevarer sin gode brændeværdi.

 

Designet til fremtidens haver
PLUS har designet sine brændely, så de passer naturligt ind i haverummet ved rækkehuse, bondehuset og patriciervillaen langt ind i fremtiden.
Brændelyet er fremstillet af trykimprægneret nåletræ. Haveejere, der gerne vil have at brændelyet matcher husets og haverummets eternit, stålplader eller zink, maler ganske enkelt træværket stilsikkert sort.
Det flotte pyramidetag er en fornem bolig til brændestakken, så der vil ganske givet være haver, hvor brændet ryger ud i regnen igen, fordi familien finder andre gode funktioner at bruge den nye mini-pavillon til.
Udekøkken, omplatningsrum, hyggekrog, cykelskur eller blomsterbod er bare nogle af de mest åbenlyse funktioner, som brændelyet inspirerer til.

 

Pyramide eller fladt tag
Brændelyet med det charmerende pyramidetag fylder næsten 2x2 meter i omkreds mens højden er 2,90 meter.
Til haven, hvor brændelyet skal være mere diskret, leveres det også med fladt tag i målene 1,40x1,80 og er 2,18 meter i højden.
De forskellige former for brænderum er bare en del af de mange nye havehus-produkter, som firmaet PLUS forhandler gennem landets byggemarkeder, trælaster og på sin hjemmeside:
www.plus.dk

 

Billedtekst 1

- Et sortmalet brændely med pyramidetag passer til enhver havestil og vil med sin elegance supplere resten af havens stil - også de nyeste trends med zink, stål og eternit.

 

Billedtekst 2

Den traditionelle model med fladt tag, kan også købes med de nye jalousivægge fra PLUS.


 
Billedtekst 3

Brændelyet er produceret af trykimprægneret nåletræ, der holder længe i det danske klima.