Nyheder

Individuelle pejse med nye indsatse

Kun fantasien sætter grænser for mulighederne med ny serie af pejseindsatse.

Denne smukke Spartherm kassette fås efter mål og kan indbygges i enhver åben pejs





(AR) Firmaet J. Søgaard i Skive, som i en årrække blandt andet har markedsført ovne og indsatse til fyring med træ, gas eller træpiller med videre i Danmark, har udvidet sortimentet med en spændende serie af indsatse fra Tysklands største producent af indsatse, Spartherm, der har til huse i Melle i nærheden af Osnabruck.Spartherm udmærker sig ved at kunne levere Europas største udvalg i indsatse.Indsatsene deler sig i to hovedgrupper ? den ene beregnet for indbygning i gamle, åbne pejse, som er kendetegnet ved en utroligt dårlig varmeøkonomi, og som skaber træk i huset, den anden for opbygning af kaminer, hvor arkitekturen kan tilpasses individuel smag og ønsker i forbindelse med såvel renovering som nybyggeri.

Fra åben pejs til moderne kamin

De gamle, åbne pejse er ofte utroligt flotte, men de er i alle henseender uhensigtsmæssige, og løsningen kan være indbygning af en indsats som ændrer pejsen til en moderne kamin med glaskeramisk rude, der holdes ren med luftskyl, og som udmærker sig ved at være helt tæt og have en forbrændingsøkonomi og ydeevne helt i top.

Indsatsene leveres efter mål, og det betyder, at man kan bevare pejsens arkitektoniske særpræg, men alligevel få en ovn, som hvad økonomi og ydeevne angår kommer i eliteklassen.

Kamin i individuelt design

I nybyggeri og i forbindelse med renovering har den gamle pejs fundet sin afløser i flotte, individuelt opbyggede kaminer.

Hertil har Spartherm udviklet et imponerende udvalg i forskellige typer af indsatse, således at det kun er fantasien, der begrænser mulighederne.

Indsatsene leveres med forskellige låger ? man kan vælge mellem højre- og venstrehængte låger, man kan få typer med hævedør, og man kan få forskellige typer af dørindfatninger.

Kraftigt pladejern

Indsatsene er fremstillet i kraftigt korrosionsbehandlet pladejern.

Brændkammeret er beklædt med chamottesten, og indsatsen er forsynet med et system af kanaler, som forvarmer forbrændingsluften, der først anvendes som skylleluft til at holde den glaskeramiske rude ren, inden den indgår i forbrændingsprocessen, som i øvrigt styres med et enkelt håndgreb monteret under lågen.

Forvarmning af forbrændingsluften sikrer at forbrændingstemperaturen bliver højere og forbrændingen dermed renere.

Fleksibilitet

Der er i konstruktionen af indatsene lagt afgørende vægt på fleksibilitet og tilpasningsmuligheder til individuelle ønsker.

Det kommer blandt andet til udtryk i, at røgstutsen tillader røgafgang opad eller bagud samt vinkler til siderne ved de fleste af typerne.

Det kommer også til udtryk i det store udvalg af typer, farver og udførelser.

Yderligere oplysninger, herunder om nærmeste forhandler, fås ved henvendelse på telefon 97 52 24 41 eller på internetadressen: www.jsoegaard.dk.