Nyheder

Kvik gulvvarme fra Danfoss sparer på energien

30 minutter. Så hurtigt kan gulvvarmesystemet SpeedUp™ fra Danfoss varme et gulv op. Dermed øges komforten, og det bliver muligt at få gavn af natsænkning.






Varmt vand, strømmende gennem rør, der er støbt ind i beton. Sådan fungerer et traditionelt gulvvarmesystem. Det giver en dejlig varme, men skal der skrues op eller ned for temperaturen, er det en god idé med tålmodighed. Massiv beton holder længe på varmen, henholdsvis kulden.

Anderledes er det med SpeedUp™-systemet fra Danfoss, hvor rørene med det varme vand ligger i polystyrenplader beklædt med varmereflekterende aluminium, direkte under gulvet. Det gør, at temperaturen hurtigt kan tilpasses forholdene.

 

Bedre indeklima

Udover at holde fødderne lune, har gulvvarme den store fordel, at den giver en jævn varmefordeling i rummet. Varmen stiger ligeligt fordelt op fra gulvet. Godt nok kan temperaturen i hovedhøjde være en anelse køligere end ved fødderne, men det opfatter de fleste mennesker som behageligt.

Den store varmeflade bevirker desuden, at der skabes mindre turbulens i rummet, hvilket er lig med færre flyvende støvpartikler. Alle forudsætninger er således til stede for at få et rigtig godt støvfrit indeklima.

 

Til alle slags gulve

SpeedUp™ gulvvarme kan nemt og hurtigt installeres i både nybyggeri og eksisterende boliger. Og der er stort set ingen grænser for hvilke typer gulve systemet kan lægges under:

Planke- og parketgulve lægges direkte ovenpå polystyrenpladerne med varmereflekterende aluminium. Mens det kræver trykfordelende plader, hvis der eksempelvis skal lægges flise-, tæppe-, linoleum- eller laminatgulv.

Der er dog ingen grund til at frygte, at gulvvarmen kommer til at fylde så meget, at man banker hovedet i loftet. Polystyrenpladerne, beklædt med varmereflekterende aluminium, som rørene lægges i, er kun tre centimeter tykke, mens trykfordelingspladerne blot er en halv centimeter.

 

Stop støjen i etagebyggeri

Vil man være ekstra miljøvenlig, så leveres SpeedUp™ også i en økologisk udgave: SpeedUp Eco™, hvor pladerne er fremstillet af økologiske træfibre.

Denne miljøvenlige løsning er også et helt oplagt valg, hvis der skal lægges gulvvarme på første sal, eller i et etagebyggeri. Træfibrene er nemlig ikke bare økologiske, de er også lydisolerende.

 

Spar 15 procent

Men uanset hvilken variant, der vælges, er SpeedUp™ et miljøvenligt valg. Flere undersøgelser har vist, at gulvvarme ikke er mere energikrævende end opvarmning med radiatorer. Og med SpeedUp™ og natsænkning kan opnås en besparelse på op til 15 procent i forhold til traditionel gulvvarme - uden at det går ud over komforten.

Komforten hos Danfoss indbefatter i øvrigt, at SpeedUp™-systemet kan leveres med CF2 trådløs gulvvarmestyring, som gør det muligt at regulere temperaturen individuelt i de enkelte rum.

Læs mere om SpeedUp™ og SpeedUp Eco™ på www.varme.danfoss.dk og www.danfoss.pressesite.dk

 

Billedtekst 1:

Gulvvarmesystemet SpeedUp™ består af ganske lette polystyrenplader, beklædt med varmereflekterende aluminium. Systemet kan således nemt og enkelt lægges af en enkelt håndværker.

 

Billedtekst 2:

Når de tre centimeter tykke SpeedUp™-plader er lagt, lægges rørene, som det varme vand skal løbe igennem, ned i pladernes riller, hvor rørene ligger godt beskyttet.