Nyheder

Let gulvvarmen og spar på energien

Af: AvisRedaktionen
I modsætning til traditionel gulvvarme reagerer gulvvarmesystemet SpeedUp? hurtigt på temperaturændringer. Det betyder varmebesparelser og et bedre indeklima.

(AR) De fleste ejere af huse med gulvvarme kender det ? oplevelsen af at husets gulve er for varme, hvis solen pludselig skinner eller for kolde, hvis temperaturen falder brat. Det går ikke kun ud over indeklimaet; det langsomme temperaturskifte er også en dyr ventetid rent energimæssigt.

Det er slut nu - Danfoss SpeedUp? er et unikt, let og vandbårent gulvvarmesystem, der er nemt og hurtigt at installere både ved nybyggeri og renoveringer. Udover at gulvvarmesystemet sikrer et godt indeklima, bruger systemet op til 15 procent mindre energi end traditionel gulvvarme i beton, fordi SpeedUp? modsat det såkaldte tunge gulvvarme reagerer på temperaturændringer i løbet af meget kort tid. Desuden giver SpeedUp??s hurtige reaktionstid mulighed for at anvende natsænkning, så man kan tilpasse varmeforbruget efter familiens døgnrytme.

Fra tung til let gulvvarme

Løsningen ligger i systemets opbygning, hvor varmerørene ligger i en varmefordelingsplade af aluminium, der er limet på 30 mm. polystyrenplader. Denne lette konstruktion giver en hurtige reaktionstid, fordi varmerørene ikke ligger i beton, der bruger timer på at ændre temperatur. Det betyder, at man kan udnytte den gratis varme fra for eksempel solens indstråling gennem vinduerne.

Det lette gulvvarmesystem kan stort set lægges under alle typer gulvbelægninger. Massive plankegulve og parketgulve kan monteres direkte, mens eksempelvis tæpper, fliser, linoleum og laminat kræver en trykfordelende plade oven på gulvvarmepladerne.

To valgmuligheder

Gulvvarmesystemet findes i to udgaver; SpeedUp? og SpeedUp Eco?, hvor gulvvarmepladerne i polystyren er udskiftet med plader af økologiske træfibre. SpeedUp Eco? er derfor en oplagt løsning til de huse, der næsten udelukkende bygges af miljøvenlige materialer. Træfibrene gør også, at denne udgave er specielt velegnet til etagebyggeri, fordi træet virker ekstra lyddæmpende mellem etagerne.

Fremtidens løsning

Vi skal alle tænke i energibesparelser, hvad enten vi bygger nyt eller renoverer vores nuværende bolig. Her er SpeedUp? et godt bud på et energibesparende og miljøvenligt gulvvarmesystem. Med den hurtige reaktionstid og mulighed for natsænkning sparer man ca. 15 procent på energiforbruget i forhold til traditionel gulvvarme, og man får en mere præcis varmestyring, som giver et bedre indeklima samt et energioptimeret hus, der er lettere at sælge, hvis det skulle blive aktuelt.

Læs mere om SpeedUp? gulvvarme på: www.varme.danfoss.dk