|
NyhederRegnvand reducerer forbruget af dyrt drikkevand op mod 50%Af: AvisRedaktionenNyt elektronisk styret regnvandsanlæg halverer udgifterne til familiens vandforbrug (AR) 20% af vores rene drikkevand bruges til toiletskyl. 15% går til tøjvask. Samtidig bruger vi millioner af kroner på at lede store mængder regnvand bort, som ellers ganske udmærket kunne bruges til formålet. "Det bliver ikke ved med at gå", lyder vurderingen fra Henrik Johansen, der er direktør for Nyrup Plast - Skandinaviens førende rådgiver og leverandør af regnvandsanlæg. "I mange kommuner er det allerede et krav, at parcelhusejerne i nye udstykninger skal bruge regnvand til toiletskyl og tøjvask. Ikke kun af miljøhensyn, men også fordi der er tale om endda meget store besparelser for den enkelte - regnvand kan erstatte op til 50% af familiens forbrug af drikkevand".
Regnvand er godt for miljøet og økonomien Også en anden dansk virksomhed følger udviklingen nøje. Det er Grundfos, og her er man enig i, at regnvandsanlæg står foran sit store gennembrud i Danmark. Key account manager Børge Holst Hansen siger: "I Tyskland har regnvand været en del af vandforsyningen i de seneste 25 år. Men det er kun 5 år siden, de danske myndigheder gav de nødvendige tilladelser, og siden er det gået stærkt med udviklingen af regnvandsanlæg, der passer til de danske forhold. Og nu er det ikke kun de miljømæssige faktorer, der tæller - også økonomien er blevet et salgsargument. Anlæggene er blevet omkring 30% billigere og installationstiden er halveret". Det skyldes bl.a., at netop Grundfos og Nyrup Plast har indledt er samarbejde om udvikling af nye typer af regnvandsanlæg. Det første resultat af samarbejdet er et elektronisk styret anlæg, der er udviklet specielt til parcelhuse og mindre bygninger.
Computer styrer vandforsyningen RMQ er navnet på en løsning, der foruden en lagertank til opsamling af regnvand fra taget, består af et lille, væghængt og lydisoleret kabinet, som indeholder både pumpe, computerstyring og en efterfyldningsbeholder, der sørger for at supplere anlægget med vandværksvand, hvis regnvandet slipper op. Kabinettets efterfyldningsbeholder sikrer, at der altid er vand nok på systemet - hvis regnvandstanken ikke kan levere en tilstrækkelig mængde, tilføres der vand fra kabinettets efterfyldningsbeholder. Det sikrer, at der kun efterfyldes med den mængde, der reelt er brug for, og vandet tilføres i et frit fald, så der ikke er nogen risiko for, at regnvand blandes med drikkevand. "I praksis vil kun blive behov for vandværksvandet ganske få gange om året", siger Henrik Johansen. "Med en årlig nedbørsmængde på omkring 65 cm vil et tagareal på 150 m2 og en taghældning på 450 kunne forsyne familien med omkring 66 m3 regnvand. Vi dimensionerer som regel lagertanken til at indeholde hvad der i gennemsnit kan opsamles eller forbruges på 3 uger - det vil sige knap 4 m3". Lagertanken må ikke udsættes for sollys eller temperaturer over 18o C. Derfor graves tanken ned eller placeres i kælderen.
Elektronisk overvågning Hvis- efterfyldningsebeholderen - ikke har været aktiveret i 30 dage, sørger computeren for, at det stillestående vand udskiftes. Computeren registrer og analyserer også anlæggets aktiviteter. Hvis samme aktivitet gentager sig tre gange med samme interval - f.eks. når cisternen fyldes igen og igen, fordi toilettet løber - slår anlægget automatisk fra. Samtidig udsendes en alarm. Aktiviteterne registreres ved hjælp af to målere, som henholdsvis registrerer hvor meget drikkevand, der efterfyldes og en måler, som registrerer forbruget af regnvand. Det er informationer, der i nogle kommuner kræves i forbindelse med opkrævning af vandledningsafgift.
Et selvregulerende øko-system Før regnvandet lagres i opsamlingstanken går turen gennem et filter. Grene, blade, og andre faste stoffer, der har en vægtfylde, som er mindre end vand, samles som et flydelag på vandoverfladen. Her indgår det i et selvregulerende øko-system som danner ufarlige bakterier, der netop lever af de organiske materialer - og hinanden. Flydelaget reducerer derfor sig selv, og 3-5 gange om året fjernes laget helt, når mængden af regnvand bliver så stor, at der skabes overløb i tanken. Tanken er konstrueret, så flydelaget "trækkes"med ud via en indvendig vandlås. Filtret sorterer også de partikler fra, som er tungere end vand. Det er f.eks. sandkorn, der går til bunds i tanken, men mængden er kun på omkring 1 mm om året, så "vedligeholdelsen af et regnvandsanlæg består i en omgang støvsugning hver tiende år", som Henrik Johansen udtrykker det.
Et gennembrud for regnvandsanlæg Både Grundfos og Nyrup Plast forventer, at RMQ-anlægget bliver det store gennembrud for regnvandsanlæg i Danmark. Tiden er jo med os. Der er vel ingen, der forventer, at prisen på vandværksvand bliver billigere, så det må jo efterhånden betragtes som ren luksus, når vi fortsat skyller toiletter og vasker tøj i de dyrebare dråber. Vi oplever en markant stigning i henvendelser fra både rådgivere og VVS-installatører, som ønsker at høre mere om de krav, der stilles til etablering af regnvandsanlæg, og om de miljømæssige og økonomiske perspektiver fremtiden byder. I den forbindelse har vi også oplevet en meget positiv effekt af samarbejdet med Grundfos, der jo både er en enestående garant for kvalitet og en virksomhed, der har fingeren på pulsen. Så når Grundfos vælger at satse på området, er det jo i sig selv en anbefaling", lyder det fra Henrik Johansen. Når Grundfos satser på regnvand som en fremtidig del af vandforsyningen, skal det også ses som en naturlig del af den virksomhedspolitik, der kendetegner den danske pumpekoncern. "Ansvarlighed for miljø og mennesker er én af vores grundpiller. Vi er miljøcertificerede, og vi satser enorme summer på udvikling af energibesparende og miljøvenlige pumpeløsninger, som jo hører naturligt hjemme i et regnvandsanlæg. Så vi ser samarbejdet med Nyrup Plast som en stærk mulighed for at kombinere holdninger og forretning", slutter Børge Holst Hansen. Det er landets VVS-installatører der sørger for levering og installation af regnvandsanlægget fra Grundfos. Yderligere information fås på internetadressen:
|
Nyheder
December Boulevard af Ole Petersen
Ny bog skrevet af forfatter Ole Petersen, 'December Boulevard' som er ...[mere] Julekalender 2015 hos KvindeGuiden Gevinster for over 25.000 kr[mere] Børn går oftere i skole end de gnaver i legetøj Børn må ikke proppe legetøj med skadelige stoffer i munden, men de må ...[mere] |