Nyheder

Tagpaptagets levetid kan forlænges

Af: AvisRedaktionen
Et tagpaptag kræver vedligeholdelse og det gøres nemt og enkelt med Icopals nye tagmasse som er baseret på kunstgummi.

Små revner eller utætheder repareres let med Icopal Tagmasse

(AR) Icopal Tagmasse er et helt nyt produkt til vedligeholdelse og reparation af tagpaptage. Med basis i kunstgummimaterialet biturmen forstærket med fibre har Icopal A/S udviklet produktet, som med sine unikke egenskaber sikrer at tagpaptagets levetid forlænges og evt. utætheder hurtigt og effektivt tætnes.

Enkelt og hurtigt

Tagmassen som forhandles gennem byggemarkeder og trælasthandlere er et "klar til brug"-produkt som påsmøres den afrensede tagflade med en tagkost - hurtigt og enkelt. Tagmassen er stærkt klæbende og meget elastisk, det betyder at overfladen modstår mindre bevægelser i underlaget.

Eventuelle mindre utætheder, revner, sprækker og lignende i tagpappen skal udbedres ved at ilægge Icopal Tagvæv der forstærker reparationen.

Efter endt behandling kan man strø knuste skifersten ud i den våde masse som har en tørretid på 4-6 timer, en ekstra behandling som sikrer en flot finish og styrker tagpaptaget.

Hvor benyttes Icopal Tagmasse?

Produktet er specielt udviklet til vedligeholdelse og reparation af tagpaptage - på sommerhuset, udhuset, garagen eller boligen, hvor ælde og slid kræver en indsats for at taget kan holde til det hårde vejrlig.

Yderligere oplysninger om Icopals produkter til vedligeholdelse og reparation af tagpaptage kan ses på :

www.icopal.dk.